5 Års Triple Garanti

5 Års Triple Garanti er et resultat af vores fremragende produktkvalitet kombineret med enestående service. Konceptet indeholder en 5-årig garanti og en lang række supplerende tillægsydelser, som alle er med til at gøre det nemt, trygt og komfortabelt for dig at eje og køre en Hyundai.

Med Hyundai's 5 Års Triple Garanti slipper du for mange af de bekymringer, som kan være forbundet med køb af en ny bil. Vores ide bag dette koncept er, at sikre Hyundai kunder en førsteklasses service. Når du køber en ny Hyundai, får du ikke blot en god bil - du får meget mere. Du får samtidig en komplet pakke, der indeholder alle de elementer, som tilsammen beskytter dig mod pludselige og uforudsete udgifter. Det eneste du skal spekulere på er, hvor din Hyundai skal køre dig hen og nyde turen - så tænker vi på resten!

Når du køber en ny Hyundai, får du en samlet pakke, der hedder "5 Års Triple Garanti". Den består af 5 års fabriksgaranti uden kilometerbegrænsning, 5 års komplet vejhjælp i Danmark samt et tilbud om et årligt sundhedstjek af din bil mellem de fabriksanbefalede eftersyn for 0,-. Så er du sikker på, at din Hyundai altid er i topform. Med andre ord, vi tager os af dig som kunde, i enhver henseende.

5 Års Triple Garanti gælder for alle modeller med første indregistreringsdato fra d. 01.04.2011.

80x67_5ÅrsTripleGarantiÅRS GARANTI. Hos Hyundai stoler vi på vores biler og på deres kvalitet. Derfor giver vi 5 års garanti på samtlige i-modeller, uanset hvor langt du kører i løbet af garantiperioden. Samtidig giver vi også 5 års garanti på lakken og 12 års garanti mod indefrakommende rustgennemtæring (10 år på H-1 og Santa Fe). Generelt er garantierne under forudsætning af, at bilen vedligeholdes i henhold til Hyundai`s vedligeholdelsesprogram. Det anbefales, at serviceeftersyn og reparation udføres på et autoriseret Hyundai værksted, og at der udelukkende anvendes originale reservedele, som kvalitetsmæssigt svarer til de komponenter, der er anvendt af Hyundai. Og med over 70 autoriserede værksteder i Danmark, er der aldrig langt til Hyundai's specialuddannede serviceteknikere. Vælger du at benytte et ikke-autoriseret Hyundai værksted til at udføre dine serviceeftersyn, skal du huske, at det er påkrævet, at du kan dokumentere for korrekt udført service i henhold til Hyundai's foreskrifter ved en eventuel garantisag.

80x67_5ÅrsTripleGaranti ÅRS KOMPLET VEJHJÆLP. Din nye Hyundai er omfattet af komplet vejhælpsdækning på de danske veje i 5 år. Dette betyder i praksis, at du får hjælp ikke blot ved teknisk nedbrud, startproblemer eller punktering. Din vejhjælp omfatter også de såkaldte førerfejl. Eksempler herpå er: fritrækning hvis du kører fast, åbning af bilen hvis nøglerne bortkommer, hjælp hvis du kommer til at påfylde forkert brændstof eller kører tør. Hvis situationen kræver et værkstedsbesøg, bliver din bil bugseret til dit foretrukne Hyundai værksted, hvis dette er indenfor 100 km., ellers til nærmeste autoriserede Hyundai værksted. Alt hvad du skal gøre, er at ringe til den døgnåbne vagtcentral hos Dansk Autohjælp på tlf. nr. 70 30 17 07. Skulle du være uheldig og blive involveret i et færdselsuheld, er du også hjulpet med bugsering. Her anbefaler vi, at du ringer til dit autoriserede Hyundai værksted eller udenfor dettes åbningstid til Dansk Autohjælp. Husk at du med fordel kan benytte kortet, som er i denne folder, til at få udfyldt alle relevante oplysninger.

80x67_5ÅrsTripleGaranti ÅRLIGE SUNDHEDSTJEK. Hyundai anbefaler, at du regelmæssigt foretager en række enkle kontroller, som en del af vedligeholdelsen af din bil, f.eks. væskestand, lufttryk, lys, blink, visker etc. Som supplement til dette tilbyder dit autoriserede Hyundai værksted at udføre et grundigt årligt sundhedstjek af din bil én gang om året i hele den 5-årige garantiperiode. Selve tjekket er uden beregning for dig som kunde. Vi ønsker, at du i alle henseender har optimal glæde og udbytte af din nye Hyundai. Derfor vil vi f.eks. gerne sikre, at du kører med korrekt lufttryk, får skiftet en sprunget pære eller får efterfyldt væsker. Sundhedstjekket er i sig selv ikke obligatorisk for opretholdelse af fabriksgarantien, og der er således ikke noget til hinder for, at du som bilejer selv foretager disse kontroller, men har du brug for hjælp, eller ønsker du blot at slippe for besværet, så hjælper vi dig gerne.

AUTORISERET HYUNDAI VÆRKSTED. Vores mekanikere videreuddannes løbende i den nyeste teknik og udvikling inden for motorteknologi. Derfor er det også dem, der kender netop din Hyundai bedst. Vores medarbejdere gennemgår løbende kurser i anvendelse af specialværktøj, og benytter udelukkende originale reservedele, som er specialudviklet til hver enkelt Hyundai model. Dit autoriserede Hyundai værksted er altid opdateret omkring kampagner og har konstant fokus på overholdelse af kvalitetsstandarder. På dit autoriserede Hyundai værksted gør vi en dyd ud af at levere et professionelt stykke arbejde kombineret med en førsteklasses kundeservice. Det bedste bevis for at vi lykkes med dette mål, er vores absolutte topplacering i AutoIndex-undersøgelsen, der indenfor bilmærker måler kundernes tilfredshed med deres autoriserede værksted.

NY EJER. Er du ny ejer af en brugt Hyundai med 5 Års Triple Garanti, er det meget vigtigt, at du oplyser din lokale Hyundai forhandler om de nye ejerforhold og om eventuelle ændringer i registreringsnummeret. Hjælp os, så vi bedre kan hjælpe dig.

Også godt nyt selvom din Hyundai ikke er helt ny

Lanceringen af "5 Års Triple Garanti" er også godt nyt til ejere af en ældre Hyundai. Uanset hvor gammel din Hyundai er, er det muligt at få Hyundai Vejhjælp og Sundhedstjek på bilen. Læs mere omkring dette her

Hyundai

Hyundai's 5 Års Triple Garanti